Kategorisert | Musikk

Cremen af 2010

Nu er vi ved at nærme os årets udgang og så er det ved at være tid for at se tilbage på hvad der kom af gode ting i årets løb.

Så uden hensyntagen til nogen form for rækkefølge er her nogle af de i år udkomne albums, der er blevet spillet mest hos mig:

Winterwolf – Cycle of the Werewolf

Teknisk set er denne første udgivelse fra finske Winterwolf udkommet i 2009, men da cd-udgaven først kom i 2010 synes jeg det er i orden at inkludere den her (og det er min liste, så jeg bestemmer). Med et par medlemmer fra det fantastiske og desværre hedengangne Demilich måtte jeg skaffe mig denne og selvom Winterwolf laver en helt anden slags thrashet dødsmetal er det et rigtig godt album, som fortjener langt mere opmærksomhed end det har fået.

 

 

Burzum – Belus

Burzums genopstandelse med forårets Belus var ventet med frygt og bæven for at se om det kunne leve op til fordums tiders storhed og heldigvis skuffede det ikke. Jeg har skrevet om det andetsteds her på bloggen og kan nu sige at det også holder i længden.

 

 

 

Truppensturm – Salute to the Iron Emperors

Tyske Truppensturm lavede med deres debut Fields of Devastation fra 2007 et knugende klaustrofobisk og kaotisk album og med opfølgeren har de ikke mistet noget af gejsten. Om noget har de fået endnu mere styr på opskriften og dette album er blevet ved med at snige sig tilbage til min afspiller igen og igen.

 

 

 

Blood Revolt – Indoctrine

Det er måske store ord at sige at Blood Revolt’s Indoctrine er et helt nyskabende og epokegørende metalalbum, men jeg vil alligevel vove pelsen. Jeg har skrevet om det før her på bloggen og siden da er albummet bare blevet ved med at vokse sig større og større.

 

 

 

 

Angantyr – Svig

Der er ikke mange overraskelser at hente på Angantyrs nyeste album, men når udgangspunktet er et par tidligere albums med noget af det allerbedste dronende black metal der er lavet, så er det slet ikke noget problem at alt er ved det sædvanlige. Samtidig med dette blev de tre tidligere albums også genudgivet, så nu er der ingen undskyldning for ikke at lytte til det.

 

 

 

Ragnarok – Collectors of the King

Bitterheden over at være gået glip af Ragnaroks koncert på Inferno kunne heldigvis dulmes lidt ved at lytte til deres nyeste album. Ikke de store overraskelser og egentlig ikke noget jeg lige specielt kan sætte min finger på, men alligevel blev jeg ved med at lytte til dette album.

 

 

 

 

Undergang – Indhentet af Døden

Udsprunget af crust, men nu med et solidt fodfæste i en gammeldags dødsmetallyd med en rigtig lækker vinkelsliberlyd på guitaren er Undergangs debutalbum en af de helt store overraskelser i år for mit vedkommende. Bare de dog fik taget sig sammen og udgivet den på cd i stedet for kun på det der fjollede nostalgiske vinylpjat.

 

 

 

 

Sadomator – Goatsblood Panspermia

Danske Sadomators tredje album er med en tyk, beskidt og nærmest organisk lyd et af årets bedste brutale black/death-indslag efter min mening. Umuligt ikke at blive i godt humør af og så er jeg altid et let offer for Cthulhu-referencer.

 

 

 

 

Domgård – I Nifelhels skygd

Mange år, en del kontroverser og en masse problemer skulle der til før man endelig kunne lægge hånd på Domgårds første album, I Nifelhels Skygd, men det var ventetiden værd. Stemningsfuld og aggressiv black af bedste skuffe.

 

 

 

 

Archgoat – The Aeon of the Angelslaying Darkness

Denne opsamling fra Archgoat er ikke helt nye ting, men som en opsamling af materiale helt tilbage fra den første demo i 1991 er det nok første gang for de fleste at man kan få fingrene i meget af indholdet, så derfor får den lov til at komme med her. Der er nok at tage fat i ihvertfald, med de 40 numre af beskidt black/death og det bliver ikke meget bedre end dette.

 

 

 

Og så var der også et par albums, som jeg var meget begejstrede for da de kom og som måske kunne være kommet med på listen, men som med tiden ikke er blevet ved med at vende tilbage til afspilleren. Det er fx Watain – Lawless Darkness, som egentlig er et rigtig godt album, men når jeg får lyst til at lytte til Watain er det igen de gamle albums jeg starter med at række ud efter. Ligeledes med Limbonic Art – Phantasmagoria, som også var et kærkomment og solidt gensyn med bandet, men som altså ikke helt trumfer de andre albums.

Endeligt er der også de albums, som kommer på falderebet inden årets udgang eller dem som jeg skammeligt nok ikke har fået lyttet ordentligt igennem endnu og dannet mig en mening om, som fx Deathspell Omegas Paracletus, der ellers godt kunne være en egnet kandidat. Men sådan er det med sådanne lister, når man gerne skulle have dem lavet inden ferie og julehelvedet lægger sig over os.

Og så er der også flere ting at se frem til, jeg glæder mig fx allerede til Kampfars Mare, der skulle komme engang til marts.

/Jesper

This post was written by:

- who has written 56 posts on MusikBloggNo.


Contact the author

Én kommentar til “Cremen af 2010”

  1. Olav Nilsen says:

    Ingen av de nevnte album er på min 10 på topp for 2010 selv om jeg i dag har besøk Rockheims kopi av Mayhems øvingslokal/hønsehus. Garantert noe for deg 🙂 Jeg lover å komme sterkt tilbake med de 10 beste album fra 2010. Vi snakkes…

Trackbacks/Pingbacks


Legg igjen en kommentar på artikkelen

Heng på

@musikkfilmbibl