Kategorisert | Musikk

Cremen af 2012

Året nærmer sig enden og det betyder jo hundredevis af lister over hvad folk nu syntes var det bedste i året der gik. Så uden videre fanfare og med sædvanlig disclaimer om glemte og oversete ting, er her så mine navlebeskuelser af året der gik:

Grave – Endless Procession of Souls

Med deres måske bedste album siden You’ll Never See… og det faktum at jeg er en ukuelig fanboy af Grave er der ingen måde at undgå at Endless Procession of Souls befinder sig på denne liste. Dette album har det hele, fra de catchy riffs, den helt rigtige knitrende motorsavslyd på guitaren til de tunge episke numre og aggressiv brutalitet. Dødsmetal bliver ikke meget bedre end det her. 25 år til, tak.

 

Corpsessed – S/T

Corpsesseds bidrag til denne liste er ikke et fuldt album, men en EP og selv det er at strække definitionen lidt med sine kun to numre. På disse to numre lykkes det dog de finske virtuoser at komme med flere riffs, mere stemning og mere tyngde end de fleste andre bands opnår i løbet af en hel diskografi. Jeg krydser fingre for et helt album i 2013!

 

Kaevum – Natur

Der har ikke været helt vildt meget rigtig fantastisk sortmetal i år synes jeg, men Kaevums første fuldlængde udmærker sig ved en fantastisk lyd, hypnotiserende riffs og iskold stemning. I stærk kontrast til den pæne, polerede og sindrigt komponerede tilgang der ellers præger de større udgivelser nu om dage vinder dette albums skurrende kompromisløse monotoni overlegent.

 

Desecresy – The Doom Skeptron

Debutalbummet fra Desecresy var en fantastisk tung og slæbende affære og jeg glædede mig derfor til at høre dette års opfølger. Jeg havde dog ikke forestillet mig at den faktisk skulle være endnu bedre end forgængeren, men det lykkes over alt forventning på albummets samling af uhyre fængende midtempo dødsmetal.

 

Undergang – Til Døden Os Skiller

Mere uldent og beskidt bliver det vist ikke i år og Undergangs opfølger til den knusende Indhentet af Døden er en minst lige så tung affære. Det er måske en lidt simplere og mere direkte tilgang til kompositionerne på dette album dog, men det klæder faktisk den primitive lyd ganske fortrinligt efter min mening.

 

Ahab – The Giant

Dette album var jeg lidt skeptisk til i begyndelsen, men når man først har accepteret at Ahab aldrig kommer til at lave et album som The Call of the Wretched Sea igen og lytter til The Giant på dets egne præmisser, så åbenbarer der sig et fantastisk værk. Ganske værd at bruge den tid på som det tager at fordøje.

 

Corpus Mortale – Fleshcraft

Seks år er der gået siden man sidste gang hørte fra Corpus Mortale, men med Fleshcraft er de tilbage i bedre form end nogensinde. Der er ikke ændret det helt store på lydbilledet i årene der er gået, snarere er der tale om en forfining af brutaliteten, det bastante lydbillede og de lækre riffs, der bliver hængende i hovedet lang tid efter sidste nummer er overstået.

 

In Mourning – The Weight of Oceans

Dette album kom lidt som en overraskelse, ikke mindst fordi det svenske bands stil af melodisk prog/død ikke normalt er noget jeg finder specielt interessant. The Weight of Oceans er dog på ganske irriterende vis blevet ved med at snige sig ind i min lyttebunke og nynnerepertoire. En af årets bedste koncerter afhjælper bestemt heller ikke begejstringen for dette album.

 

Purtenance – Sacrifice the King

Jo, det var da vist de rigtige Purtenance der har udgivet denne EP i 2012, men man skulle lige se efter to gange for at være sikker. Tyve år er der gået siden sidste album, men det lyder som om der er gået to uger. Stadig lige skødesløst, stadig lige raslende og stadig lige godt.

 

 

Karnarium – Otapamo Pralaja

Mudret og atonalt, med en umiddelbart usammenhængende svingen mellem slæbende passager og kaotisk hæsblæsende udladninger er Karnariums anden fuldlængde et album man lige skal tygge lidt på før det hele falder på plads, men det er det værd.

 

 

 

I sidste øjeblik, men med gode chancer for at skulle være inkluderet her:

Desolate Shrine – The Sanctum of Human Darkness

Med en officiel udgivelsesdato 15. december er andet album til finske Desolate Shrine lige med på falderebet i år. Jeg er dog ret sikker på at den hører hjemme her for det er umiddelbart et ret fantastisk album, med masser af krinkelkroge at gå på opdagelse i til lang tid fremover. Deres første album var godt, men her lader det som om de virkelig har fundet deres niche.

 

Maveth – Coils of the Black Earth

Sørme om ikke også Maveths første fuldlængde har udgivelsesdato 15. december. Samme pladeselskab er det endda også. Og de kommer også fra Finland. Og ret god er den faktisk også! Jeg har dog kun haft tid til et par enkelte gennemlyt, men jeg er ret sikker på at det skal blive til mange flere fremover.

 

 

Lige ved og næsten, men nok alligevel ikke helt i mål:

Revenge – Scum.Collapse.Eradication

Det fjerde album fra Revenge er lige så brutalt som man kunne forvente fra de canadiske galninge og det lykkes dem faktisk at komme med nye idéer i deres kværnende war metal. Der er dog et eller andet som jeg har svært ved at sætte fingeren på, som forhindrer mig i at være helt oppe at ringe efterhånden som tiden er gået. Måske det er vokalen, der ikke sidder helt perfekt i mine ører denne gang?

 

Swallow the Sun – Emerald Forest and the Blackbird

Swallow the Sun er mestrene i den mere melodiøse doom/død, men selvom denne skive indeholder en hel del rigtig gode indslag, så er der desværre lidt for meget af det melodiøse og lidt for lidt tyngde denne gang. Det er ganske vist stadig et rigtig godt album, men nu er grænsen snart nået vil jeg mene.

 

 

Ellers har 2012 været et sandt overflødighedshorn af fantastiske genudgivelser af obskurt gammelt materiale det har været umuligt at få fat på i årevis. Specielt Xtreem og Dark Descent har været gode til at grave demoer, masterbånd og tilladelser frem og samlingen er derfor blevet begavet med manglende perler fra Mythos, Demigod, Purtenance, Darkified, Abhoth og mange flere.

Og så ser jeg ellers frem til i 2013 at Convulse får gjort det album færdigt, The Underground Resistance fra Darkthrone og ikke mindst udgivelsen af de geniale Portals nye album Vexovoid til februar.

/Jesper

This post was written by:

- who has written 56 posts on MusikBloggNo.


Contact the author

Legg igjen en kommentar på artikkelen

Heng på

@musikkfilmbibl