Kategorisert | Musikk

Cremen af 2013

Igen december, igen et år der er gået, igen en navlepillende liste over hvad undertegnede fandt mest interessant i årets løb. Som sædvanligt med en disclaimer om oversete og/eller glemte udgivelser, hvilket uden tvivl vil forklare hvorfor lige netop dit absolutte favoritalbum nogensinde er blevet fuldstændigt ignoreret.

DarkthroneUndergroundResistanceDarkthrone – The Underground Resistance

Mens Darkthrone er et af den slags bands, der ikke kan gøre noget galt, så er det dog også lang tid siden de faktisk har lavet noget, der er bemærkelsesværdigt godt ud over det sædvanlige. Det ændrede de dog fuldstændigt på i år med The Underground Resistance, det suverænt bedste album fra deres hånd i mange år. Motörthrone blev erstattet med Celtic Throne og fra start til slut er der ikke et eneste svagt punkt på skiven. Hvis dette var en liste over bedste numre i året der gik, så ville den store finale Leave No Cross Unturned helt sikkert toppe den.

GraveMorbidAscentGrave – Morbid Ascent

At udgive noget med Grave’s logo på coveret er en fribillet til min liste over bedste udgivelser og Morbid Ascent er ikke nogen undtagelse. Grave fortsætter direkte fra sidste års fantastiske album Endless Procession of Souls til denne ep og selv om der kun er et par enkelte nye numre pakket sammen med et cover, et andet mix og en genindspilning, så er kvaliteten langt over hvad man kunne forvente at finde stuvet sammen på så lidt plads.

 

PortalVexovoidPortal – Vexovoid

Der var ingen tvivl om at Vexovoid ville ende på denne liste. Jeg har allerede skrevet om albummet her og kan da kun lige tilføje at jeg bestemt ikke er blevet træt af det endnu. Specielt åbningsnummeret Kilter er også en nominering til årets hit.

 

 

PurtenanceAwakenPurtenance – Awaken from Slumber

Der skulle gå 21 år fra det sidste album før Purtenance tog sig sammen til at lave en opfølger og heldigvis lyder det ikke som om de har brugt tiden på at forfine eller polere den grimme og skødesløse dødsmetal de udgød i starten af 90’erne. Alt er ved det gamle, bortset fra en lidt tykkere lyd, og det skurrende og gutturale udtryk er lige så knusende brutalt som det skal være.

 

OctoberTideTunnelOctober Tide – Tunnel of No Light

Årets melodiske doom-indslag kommer fra svenske October Tide, et band som før har haft svært ved at holde konsistensen med fire forskellige vokalister på fire albums. På Tunnel of No Light finder man dog nogle af deres stærkeste kompositioner i mange år og det er simpelthen et album som man tager sig selv i at gå og nynne til gang på gang. Hvis de så bare lige kunne holde på besætningen denne gang til et album eller to mere, så ville det også være fint.

 

NecrowretchPutridNecrowretch – Putrid Death Sorcery

Frankrig er ikke det første land man tænker når dødsmetal nævnes, men pludselig dukkede dette debutalbum fra Necrowretch op ud af ingenting og sad fast i min afspiller i meget lang tid. Til forskel fra hvad man normalt ville have forventet fra det franske, så er der ikke meget finurlig og ekvilibristisk eksperimenteren at spore her, til gengæld er der en udtalt følelse af dødsmetal fra 80’erne, lyd og thrash-påvirkning inkluderet. Det er retro-død, som så meget andet disse dage, men det er af den slags der faktisk er bedre end meget af det man ellers sammenligner med gennem en tyk tåge af nostalgi.

LanternBelowLantern – Below

Den første fuldlængde fra Lantern er en hul og rungende sag, på een måde gammeldags i sin lyd, på en anden måde fuldstændigt nyskabende i sin komposition og måde at bruge lyden og stemningen det skaber på. Den nedbarberede produktion, de smagfuldt placerede soloer og brugte effekter og den udtryksfulde vokal skaber alt sammen et af de mere unikke dødsmetalalbums jeg har hørt i lang tid. I tillæg til det imponerende debutalbum var Lantern også ophav til en af de bedste koncerter på årets Kill-Town Death Fest, så der er ingen tvivl om deres inkludering på årets liste. Jeg ser frem til hvad der mere kommer fra deres hånd fremover.

NordvredeMonumentNordvrede – Monument Viktoria

Når de øvre lag af sortmetallen i disse år spytter det ene enslydende og velpolerede album efter det andet ud, så er det altid godt at blive mindet om at der faktisk også stadig laves en masse interessante ting i denne afdeling. En af disse er Nordvrede, hvis seneste album, Monument Viktoria, er aggressivt, beskidt, monotont, primitivt og helt igennem fantastisk fra start til slut. Riffs, vokal, lyd, stemning og de små ekstra overraskelser her og der i numrene sidder helt i skabet og gør at dette blev årets mest hørte sortmetalalbum hos undertegnede.

GraveMiasmaGrave Miasma – Odori Sepulcrorum

Efter et par rigtig gode ep’er kom der endeligt et helt album fra engelske Grave Miasma i år og selvom forventningerne var høje indfriede det heldigvis dem alle og så lidt til endda. Nøgleordet her er ‘stemning’ og den er igennem hele albummet knugende, klaustrofobisk og indelukket. Odori Sepulcrorum er et af den slags albums hvor man ved gentagne gennemlytninger bliver ved med at finde nye detaljer og højdepunkter i mudderet og den bliver kun bedre og bedre for hver gang man sætter den på.

ObliterationHorizonObliteration – Black Death Horizon

Før dette nyeste udspil har Obliteration lavet flere udgivelser, som mens de i sig selv var ganske udemærkede og bestemt lytteværdige nok, lugtede lidt for meget af Autopsy-og-lignende-tilbedning, men med Black Death Horizon har de virkelig fundet deres eget sted at stå. Dette sted er så et sammensurium af død, lidt thrash, lidt black og jeg synes også at fange et lille hint af 70’er rock her og der, alt i en ganske beskidt indpakning. Mens det umiddelbart kunne lyde som en lidt rodet affære, så kører det hele gnidningsløst af sporet som den mest naturlige ting i verden og det fungerer bare.

I skrivende stund venter jeg også på at høre det nye album fra Woebegone Obscured, Marrow of Dreams, som i de par enkelte numre jeg har hørt i forkant virker ret så lovende. Muligvis ville det også kunne lade noget funeral doom komme på listen, noget som der ellers har manglet lidt interessante udgivelser af i år synes jeg.

Boblere, albums jeg måske burde have skrevet mere om her og lige ved og næsten:

Sulphur Aeon – Swallowed by the Ocean’s Tide

Convulse – Evil Prevails

Svartsyn – Black Testament

Coffins – The Fleshland

Reptilian/Inculter – S/T split

Oranssi Pazuzu – Valonielu

Nekrokrist SS – Der Todesking

Vorum – Poisoned Void

Der er allerede også udsigt til en masse gode ting næste år, jeg glæder mig særligt til albums fra Corpsessed, The Wakedead Gathering og Lie in Ruins. Årets højdepunkt indtræffer dog allerede 17. januar med udgivelsen af Demilich‘s komplette diskografi på 20th Anniversary of Emptiness!

/Jesper

This post was written by:

- who has written 56 posts on MusikBloggNo.


Contact the author

Én kommentar til “Cremen af 2013”

Trackbacks/Pingbacks

  1. […] Det er ingen særlig rekkefølge på de band som er nevnt nedenfor da alle fortjener oppmerksomhet, i hvert fall fra de som liker litt tyngre lyder. Samtidig som jeg presenterer egne favoritter, vil jeg gjerne gjøre alle lesere oppmerksom på at en liknende oppsummering skrevet av Jesper Heyn Olsen kan leses på bloggen til Stavanger kulturhus (mann finner den her). […]


Legg igjen en kommentar på artikkelen

Heng på

@musikkfilmbibl