Kategorisert | Metal | Musikk

Cremen af 2014

Decemberlistetiddisclaimeraltdetdergo!

409651Dead Congregation – Promulgation of the Fall

Med denne længe ventede opfølger til debutalbummet Graves of the Archangels, har græske Dead Congregation virkelig cementeret sin position som noget af det ypperste dødsmetal har at byde på i nyere tid. Fra ende til anden er Promulgation of the Fall en malstrøm af fantastiske riff, tøjlesløs aggression, storladne kompositioner og knusende tyngde, der tager lytteren gennem alt fra hæsblæsende blasts til slæbende funeral doom-esque passager i løbet af albummets otte numre, alt sammen pakket ind i en fantastisk organisk og rå produktion. Med et udgangspunkt i dødsmetallens fordums storhedstid og en tilsætning af en god dose forfriskende nytænkning bliver det ikke meget bedre end dette i år.

394775Demilich – 20th Adversary of Emptiness

Ja ja, det er mestendels over tyve år gammelt materiale, men der er også et par ikke tidligere udgivne numre på, så denne komplette diskografi tæller helt fint med som en nyudgivelse i 2014 (og det er mig der bestemmer, så pthbt!). Demilich er dog bestemt lige så revolutionerende den dag i dag som de var dengang, da der ikke rigtigt er nogen andre der er nået frem til noget nær de samme bizarre og fængslende vidder som disse finner gjorde på deres desværre eneste album og fire demoer, der alle også er at finde her. Med en af de mest karakteristiske vokaler og nogle af de mest overraskende kompositioner man kan finde, er det en fryd at alt dette igen er tilgængeligt for et nyt publikum.

Demilich spiller stadig koncerter en gang imellem og de gør det faktisk til Blastfest i Bergen i februar. Det bør du få med dig.

401235Teitanblood – Death

Kunne Teitanblood overgå deres fantastiske debutalbum? Ja. Ja, det kunne de. Om muligt er Death nemlig endnu bedre end Seven Chalices. Den næsten overvældende vildskab og vedvarende aggression gør næsten at Death føles som ambient, som zenlignende soundtrack til vejen mod oplysning og forløsning. Hvis altså frådende distortion og endeløse blasts er specielt zenlignende og vejen er brolagt med kranier og knædybt skidt. Æh, det jeg prøver at sige er at Death er et godt album og du burde lytte til det.

402827Enthroned – Sovereigns

Belgiske Enthroned har altid været et af de udemærkede bands, der ofte lige har manglet det allersidste for at blive helt interessante og for alvor skille sig ud fra mængden. Den sidste gang det skete var med den rigtig fine Tetra Karcist i 2007, men med Sovereigns er de for alvor tilbage i fin og endda bedre form. Lyden er simpelthen rigtig lækker hele albummet igennem og passer perfekt til den ritualistisk intensive opbygning og de skurrende riffs. Som i en udspekuleret fælde begynder albummet med de mere iørefaldende og let tilgængelige skæringer, men efterhånden som man kommer længere ind i det begynder det at blive mere og mere utilnærmeligt og det giver en ret god effekt.

402927Impetuous Ritual – Unholy Congregation of Hypocritical Ambivalence

Klaustrofobisk, mørkt, knugende og fjendtligt er ganske dækkende ord for Unholy Congregation of Hypocritical Ambivalence. Denne slags huledødwarwhatevermetal er der dog masse af nu til dags og i for mange tilfælde er det interessante og nyskabende efterhånden svært at finde i de massive grødede guitarmure, som kopibands tror er det eneste de behøver, men australske Impetuous Ritual ved heldigvis at der skal mere til end det alene. Deres første album var fantastisk, med denne opfølger skruer de endnu mere op for både utilnærmelighed og tyngde, men uden at glemme hvad det var der fik det til at fungere så godt i udgangspunktet, og stemning, riffs og krav til lytteren for at finde guldkornene nede i mudderet er stadig i højsædet her.

460200Primordial – Where Greater Men Have Fallen

Hmm. Jeg var egentlig lidt i tvivl om denne skulle med på listen. På den ene side er det et udemærket album og Alan Averills vokal bliver bare bedre og bedre, men på den anden side er jeg lidt bange for at min begejstring for Primordial generelt denne gang overskygger min kritiske sans. Albummet åbner stærkt med det fantastiske titelnummer, men så er det som om at det stopper op og de næste par numre flyder lidt sammen. Der er godt med højdepunkter at finde igennem Where Greater Men Have Fallen som helhed, men den allestedsnærværende og kontinuerlige relevans som kendetegner så godt som alt hvad Primordial har lavet før har jeg denne gang lidt sværere ved umiddelbart at genkende. Men alt i alt er albummet næsten lige kommet og allerede vokser det sig større og større ved hvert gennemlyt, så jeg er alligevel tilnærmelsesvist sikker på at det faktisk hører hjemme på denne liste og nok skal vise sig værdigt, så jeg vover skindet.

392825Corpsessed – Abysmal Thresholds

Spørgsmålet om Corpsessed kunne leve op til deres to fænomenale ep’er på deres første fuldlængde blev besvaret i starten af året og svaret er et definitivt: måske. Specielt The Dagger & The Chalice var et perfekt snedkereret bekendtskab (og begge numre fra den selvtitulerede er alligevel med på albummet), hvor alt var lige præcist som det skulle være og ikke et sekund var spildt på nogen af numrene, men når de så på her får lov at brede sig på dobbelt så meget plads føler man måske at der har sneget sig lidt fyld ind her og der. Det siger dog nok mest om førstnævnte end om Abysmal Thresholds i sig selv, for set i et vacuum er det stadig en solid blok af dødsmetal, som hæver sig et godt stykke over de gryntende masser og som fortjener en plads her.

401367Shattered Hope – Waters of Lethe

Der er desværre langt imellem de rigtigt gode ting i den funeral doom-ishede afdeling, hvor størstedelen af leverandørerne efterhånden er østeuropæiske bands, der slås om at udgyde de mest enslydende og mindst kreative album de kan. Heldigvis dukker der så en gang imellem op et band som græske Shattered Hope, der måske ikke ligefrem har fundet gralen med Waters of Lethe, men som kan ramme den helt rigtige stemning, monotoni og tyngde og som ikke er bange for at åbne en smule op for sin doom’n’gloom med mere lyse og melodiske passager når det passer ind i helheden. Et album som dette minder mig om hvorfor jeg er så glad for funeral doom, når det gøres ordentligt.

431304Necros Christos – Nine Graves

Mens man venter på den tredje, og efter forlydender desværre sidste, fuldlængde fra Necros Christos kan man ihvertfald trøste sig med dette lille mellemspil fra deres hånd. Traditionen tro er Nine Graves opbygget med Gates og Temples og det hele og ep’en bliver derfor alt i alt længere end mange andres hele albums, men kødet består af et par genindspilninger og et par nye numre. Det er i særdeleshed disse sidste, specielt det titulære Nine Graves, som giver adgang til årets liste, da det virkeligt lover godt for hvad vi får at høre fremover.

 

Boblere og albums jeg kunne have skrevet lidt mere om:

Unaussprechlichen Kulten – Baphomet Pan Shub-Niggurath

Fuoco Fatuo – The Viper Slithers in the Ashes of What Remains

Execration – Morbid Dimensions

Vader – Tibi et Igni

Sinmara – Aphotic Womb

Diskord – Oscillations

Desecresy – Chasmic Transcendence

Drowned – Idola Specus

Og så er 2015 på trapperne og der er også en masse ting at se frem til: Frontschwein fra Marduk, The Apocalyptic Triumphator fra Archgoat og masse andet, for ikke at tale om alle de fantastiske koncerter der lurer i horisonten.

/Jesper

This post was written by:

- who has written 56 posts on MusikBloggNo.


Contact the author

Én kommentar til “Cremen af 2014”

Trackbacks/Pingbacks

  1. […] Lyst på fler hardrocktips? Bla gjerne i bloggarkivet vårt. Klikker du på denne lenken, kan du lese hardrockanbefalinger fra Jesper Heyn Olsen på Stavanger […]


Legg igjen en kommentar på artikkelen

Heng på

@musikkfilmbibl