Kategorisert | Musikk

Darkthrone: Circle the Wagons

Det er et godt forår for metal. I løbet af få måneder kommer der en masse gode nye udgivelser fra såvel kendte som mindre kendte bands:

Blandt mange andre kan nævnes Burzums Belus, Finntrolls Nifelvind, Svartsots Mulmets Viser, Limbonic Arts Phantasmagoria og i starten af april kom Circle the Wagons fra Darkthrone.

Darkthrones udvikling i deres udgivelser kan groft inddeles i tre perioder. Den første periode  indeholder de tre uden tvivl mest indflydelsesrige albums i Darkthrones karriere (de udgav også et enkelt album før disse i 1991, Soulside Journey, men det var et mere traditionelt dødsmetal-album, som mest er interessant af den grund at det nu engang er Darkthrone) og som læssevis af bands siden da har forsøgt at kopiere med større eller mindre held, nemlig A Blaze In The Northern Sky, Under A Funeral Moon og min personlige favorit, Transilvanian Hunger [sic]. Det er alle albums som er karakteriseret af en simplistisk og minimalistisk black metal, en kold og grov produktion og det ubestridelige faktum at det er noget af det bedste der nogensinde er lavet.

På grænsen mellem stilen fra den første periode og den næste musikalske forandring ligger albummet Panzerfaust, som bibeholder en del elementer fra disse tre foregående udgivelser, men hvor den næste periodes karakteristika begynder at vise sig.

Efter Panzerfaust kom man for alvor til at høre at Darkthrone ville prøve noget nyt. Numrene indeholder flere finesser og bliver mere nuancerede konstruktioner, lyden bliver præsenteret lidt skarpere og der bliver eksperimenteret lidt mere end før. Mange regner allerede dette som tidspunktet hvor Darkthrone blev mindre interessante og forlod deres rødder, men jeg er nu af den mening at det snarere ville udvande og ødelægge den fantastiske ‘vanhellige treenighed’ fra storhedstiden hvis de havde fortsat med i tyve år mere at udgive kloner af sine egne tidlige albums. I stedet står de nu som urørlige monolitter i sortmetallen og bandet selv har været fri til at spille som de havde lyst, om man så kan lide den retning de har taget eller ej.

I denne periode finder man Total Death, Goatlord (der falder lidt udenfor, da det i bund og grund er gammelt demomateriale fra tiden mellem Soulside Journey og bandets overgang til at spille black metal), Ravishing Grimness, Plaguewielder, Hate Them og Sardonic Wrath.

Efter denne lange række af albums begyndte Darkthrone at bevæge sig mere og mere over mod det punkede og ender med en beskidt metalpunklyd, der bliver deres nye ståsted på albummet The Cult Is Alive fra 2006. Det er så stadig der hvor lyden befinder sig i dag, efter yderligere to albums, Fuck Off And Die og Dark Thrones And Black Flags. Det nye album, Circle The Wagons, fortsætter i denne retning og det lader til at så længe at Darkthrone holder af det, så vil de blive ved med at udgive nye albums regelmæssigt uden at tage hensyn til hvad enten kritikere eller trends siger. Og det synes jeg bare de skal fortsætte med.

/Jesper

Tagget med: ,

This post was written by:

- who has written 56 posts on MusikBloggNo.


Contact the author

Legg igjen en kommentar på artikkelen

Heng på

@musikkfilmbibl