Kategorisert | Musikk

Sort påske i Oslo mk II

Så er årets begivenhed, påsken med metal i Oslo, overstået og undertegnede kan godt mærke han ikke er sytten år længere. Men det var det hele værd!

Inferno havde i år ti års jubilæum og det blev ihvertfald fejret med maner. Der var ikke de helt store overraskelser eller nyskabelser indenfor hovednavnene, men mere en række af solide allerede kendte navne og overraskelserne og de nye oplevelser skulle så findes blandt de mindre bands ind imellem.

Nifrost startede hele festen med den allerførste koncert på selve festivallen. Med en enkelt helt ny folk/black demo i bagagen vil jeg ikke skyde på at der var mange der kendte dem og sættet de spillede var heller ikke helt tight eller fejlfrit, men det blev på alle måder opvejet af deres entusiasme og engagement og resulterede i en forrygende koncert. Det eneste irriterende var at jeg ikke fik fat på et eksemplar af deres demo, men man kan jo håbe at der snart er et album på vej.

Det østrigske black/death-band Belphegor er et af de bands man ikke kan tage helt seriøst, men de har unægteligt nogle gode numre ind imellem og koncerten var også fin nok. Det er nok bare ikke helt lige mig, men folk var vældigt begejstrede.

Finntroll var et af de højdepunkter jeg havde set frem til på Inferno, da de altid leverer fantastisk festlige koncerter med deres polkafolkblack metal og det efterhånden er rigtig lang tid siden jeg havde set dem sidst, men det viste sig desværre at blive festivallens største skuffelse. Ikke på grund af hverken bandets indsats eller grundet for store forventninger fra min side af, men på grund af noget så irriterende som at både vokalen og synth simpelthen ikke var til at høre langt størstedelen af koncerten, hvilket er et problem når det er det som bandets musik lever højt på. Hvad lydmandens idé med det var kan man kun undre sig over.

Nachtmystium havde jeg glædet mig rigtig meget til at se, både fordi jeg aldrig har set dem før og også fordi jeg på det seneste er blevet rigtig glad for deres noget anderledes form for black metal, selvom det lige tager et stykke tid at vænne sig til. Det viste sig at det også fungerede helt fint live og selv de lange syrede næsten-instrumentalnumre kunne holde gang i folk. (Endnu) een af de bedste koncerter på Inferno i år efter min mening.

Marduk spiller black metal, de spiller hurtigt og de gør det højt. Det gjorde de også til denne koncert og de leverede en god bunke af deres efterhånden lange række af hits. En rigtig god koncert, som blev ophøjet til fantastisk, da nummeret Accuser/Opposer gik igang og Alan Averill fra Primordial (det allerbedste band i hele verden hvis du ikke lige skulle vide det) kom på scenen og gav sit besyv med. Helt sikkert et af Infernos absolutte højdepunkter!

Mistur var endnu et band jeg ikke havde hørt før, men lidt smuglytning på deres hjemmeside før afrejsen hjemmefra til deres folk/black havde overbevist mig om at det var noget jeg skulle se. De kvitterede så med en fantastisk koncert, som gjorde at jeg også selvfølgelig måtte have deres første udgivelse, Attende, med mig hjem.

Benediction var et af de første bands jeg begyndte at lytte til i tidernes morgen, da jeg tog mine første spæde skridt ud i metallens verden, og derfor glædede jeg mig specielt til at se dem for første gang. Jeg må indrømme at jeg også var lidt ængstelig for hvordan det skulle blive, da jeg ærligt talt troede at de var opløst og forsvundet for længe siden, men det blev hurtigt gjort til skamme af den superenergiske koncert de præsenterede, med en god blanding af gammelt og nyt materiale, som sikrede at det hverken blev helt uvedkommende eller pinligt nostalgisk. Da de så også spillede Subconscious Terror som sidste nummer kunne jeg slet ikke få armene ned.

Mayhem havde jeg set flere gange før og deres koncerter er lige så varierende i kvalitet som de forskellige udspil de er kommet med i årenes løb. Sidste gang jeg så dem var til en meget uinspireret og direkte kedelig koncert, men denne gang var der heldigvis meget mere liv i dem. Mayhem med pyroteknik, kødklumper, Deathcrush og korsfæstelse satte et fint punktum for fredag aften.

Taake så jeg som beskrevet andetsteds her på bloggen for ikke så længe siden i Sandnes, en koncert der desværre blev lidt ødelagt af problemer med lyden, så denne gang skulle det altså være og heldigvis fungerede alt meget bedre her. Der blev serveret alle de sange man gerne ville høre af en vred Høst og så er der jo ingenting at klage over.

Covenant/The Kovenant har nok indset at storhedstiden er bag dem og at folk er mest begejstrede for tiden før de skiftede stavemåde og blev til noget irriterende elektronisk popmetal. De skulle derfor spille hele deres anden udgivelse, Nexus Polaris, fra ende til anden og med undtagelse af et enkelt helt nyt og helt ligegyldigt nummer som introduktion, var det så det de gjorde. Og det gjorde de såmænd meget godt, stemningen var ihvertfald helt i top og en rigtig god koncertoplevelse.

Ellers var der selvfølgelig en lang række bands mere: Faustcoven viste at de nok skulle bruge lidt mere tid i øvelokalet før en live-optræden, det var ihvertfald ikke en særlig imponerende fremvisning af hvad der ellers fungerer fint på deres udgivelser. Ragnarok var placeret til at spille på den lille scene og det var helt umuligt at komme til at se dem på grund af folkemængden, så selvom det var en koncert jeg havde set frem til, gik jeg desværre glip af dem. Til gengæld fik jeg set Svarttjern, der har den samme forsanger, og det var ihvertfald en god gang en-to-tre-fremad black metal uden svinkeærinder. Throne of Katarsis havde jeg også glædet mig til at se og de leverede en god og solid koncert. Ligeså gjorde Sarkom, som udover det også må have sat ny rekord i antal af folk på scenen.

Nakken har endnu ikke helt kommet sig og tømmermændene er stadig friske i erindringen, men jeg glæder mig allerede til næste år!

/Jesper

This post was written by:

- who has written 56 posts on MusikBloggNo.


Contact the author

Legg igjen en kommentar på artikkelen

Heng på

@musikkfilmbibl