Kategorisert | Musikk

Sort påske i Oslo

Så er de værste tømmermænd ved at have lagt sig, nakken er lidt mindre øm end i søndags og maven er begyndt at fungere så tilpas meget at den er begyndt at bede om mad igen.

Tre dages Inferno-festival i påsken er overstået og selvom kroppen har haft det hårdt, har ørene haft det rigtig godt.

For mit vedkommende var hovednavnet allerede at høre torsdag aften, nemlig Kampfar og deres folk-inspirerede black metal, og de skuffede bestemt ikke. Det var ikke svært at gætte at de ville åbne med første nummer på deres nyeste udspil Heimgang, nemlig det til lejligheden mundrette Inferno, og det skete selvfølgelig også. Efter min mening festivallens bedste koncert og et fantastisk startskud til en fantastisk weekend.

Krypt havde jeg ikke set før og de har kun en EP og en enkelt fuldlængde bag sig, men med et par medlemmers fortid i Tsjuder var det noget der skulle ses og det viste sig også at være en rigtig god oplevelse af den brutale black metal-agtige slags. Jeg kunne desværre ikke finde deres udgivelser noget sted på festivallen, men det er ihvertfald noget jeg skal have købt mig her efterfølgende.

Finske Swallow the Sun måtte desværre kæmpe lidt med dårlig lyd i starten af deres koncert og havde lidt svært med at komme rigtig igang. Det tog dem dog ikke længere end et nummer eller halvanden at finde formen og selvom forsanger Mikko Kotamäki’s rene vokal havde lidt svært ved at overbevise live, så var der ingenting at klage over på hans growl eller skrig og med den samling gode numre bandet har i bagagen, var det svært at lade være med at blive begejstret. Da de spillede Descending Winters blev alt tilgivet!

Vreid havde jeg ikke de helt store forventninger til, da de ikke imponerede helt specielt sidst jeg så dem, men dengang havde de heller ikke havde så meget materiale at gøre godt med. De kvitterede så til gengæld med at levere en bundsolid koncert fyldt med deres karakteristiske black’n’roll og gør at jeg helt sikkert skal have lyttet nærmere til det seneste udspil.

Keep of Kalessin er et af de bands som jeg synes efterhånden er blevet lidt for pæne og strømlinede, men som stadig kan overraske med gode (omend lidt for blankpolerede) numre og som jeg synes har en masse godt bag sig. Live skulle det jo ses på ihvertfald og selvom jeg ikke er helt sikker på at jeg var alt for begejstret for selve musikken, så kunne den gode stemning og den generelle begejstring ikke benægtes.

Koldbrann serverede trompet, ildsprudlen, spytten, rødvin og tilsvining af publikum og rundede endda af med på bedste maner at smadre instrumenter. Ganske underholdende i al sin kliché-vælde ja, men samtidig kunne de faktisk også spille en rigtig god koncert og fik stemningen pisket godt op selv så relativt tidligt på dagen som de spillede.

Helheim er ensbetydende med ringbrynjer og viking/black af efter min mening bedste slags. Jeg havde kun set dem på små scener før, men det virkede lige så godt i større format og med deres to vokalister, tonstunge guitar og stemningsskabende visuelle præsentation er de (endnu) en kandidat til bedste koncert på Inferno i år.

Carpathian Forest stod for afslutningen af Inferno og forventningerne til deres berygtede sceneshow kunne høres overalt på festivallen op til de skulle spille. Det var der dog ikke meget af til fleres skuffelse, kun et par letpåklædte damer og nogle flag, men til gengæld kunne de give en helstøbt og god koncert, dog uden de større overraskelser eller opfindsomme nye ting. At de kan finde ud af at levere varen må også være at forvente efter 18 år og alt i alt en fin afslutning på herlighederne.

Af de ellers interessante koncerter kan nævnes Kraanium (brutal grind/death med en ret så imponerende vokal), Episode 13 (tyrkiske black metal-bands er ikke noget man lige får set hver dag), Code (engelsk/norsk avantgarde black metal, som jeg har rigtig svært ved at finde ud af om jeg synes er mest godt eller mest interessant, men koncerten var ihvertfald god) og et par lidt mere uinteressante var der da også ind imellem, men så kunne man altid finde tusinde andre ting at lave istedet for.

Den eneste lille plet på en ellers perfekt festival er at Meshuggah desværre måtte aflyse, dem ville jeg ellers gerne have set. Men det var der absolut ikke tid til at bekymre sig om undervejs, med så mange andre gode ting at glæde sig over.

Jeg tror allerede jeg vil begynde at pakke til næste års påske med det samme.

/Jesper

This post was written by:

- who has written 56 posts on MusikBloggNo.


Contact the author

5 kommentarer til “Sort påske i Oslo”

  1. lasch g says:

    Tyrkisk Black Metal ! Har hørt tyrkisk psykedelisk musikk, biblioteket har en samling. Hadde dette bandet noe preg av hjemlig folkemusikk ?

  2. Jesper says:

    Ikke det mindste, medmindre det på en eller anden måde inkorporerer blastbeats, en masse distortion og en forsanger der skriger lungerne ud. Min viden om tyrkisk folkemusik er lidt rusten på det punkt 🙂

  3. lasch g says:

    Minner ikke om noe av det jeg har hørt heller.

  4. Asgaut says:

    Misunnelig! Hvordan var Paradise Lost og Samael, hvis du fikk dem med deg? Samael er et band jeg aldri har sett, men som jeg må få med meg før mørket senker seg for godt.

  5. Jesper says:

    Nej, dem fik jeg ikke set, mellem alle de andre bands måtte man jo også have noget at spise (og drikke!).

Trackbacks/Pingbacks


Legg igjen en kommentar på artikkelen

Heng på

@musikkfilmbibl