Arkiv | Tagget med "Desecresy"

Cremen af 2015

Cremen af 2015

2015 er overstået og så må man jo komme med sit eget skvæt i best of-listernes bundløse pøl. Med den sædvanlige disclaimer om glemte og oversete udgivelser, er her hvad der var sværest at få ud af afspilleren i året der gik: Les mer.

Publisert under Metal, MusikkKommentarer (1)

Cremen af 2014

Cremen af 2014

Decemberlistetiddisclaimeraltdetdergo! Les mer.

Publisert under Metal, MusikkKommentarer (1)

Nyt metal part XI

Nyt metal part XI

403449Dread Sovereign – All Hell’s Martyrs

Alan Averill er en travl mand. Nu fik han åbenbart også lyst til at lave noget gammeldags doom, så nu har vi også Dread Sovereign. Umiddelbart lyder All Hell’s Martyrs som et ganske udemærket album og hans vokal passer som forventeligt også ret fint til det, men efterhånden som man tygger sig igennem albummets ganske lange numre er der desværre lidt for meget der begynder at flyde sammen. Der er isoleret set ret gode numre imellem, som den tidligere ep-udgivelse We Wield the Spear of Longinus, men overordnet set er der lidt for meget fyld og navlepilleri og lidt for lidt gode idéer til at holde det hele kørende. Værd at give et lyt er det dog og så håber jeg ellers det betyder alle guldkornene er blevet gemt til Where Greater Men Have Fallen fra Primordial, som kommer senere på året.

407336Diocletian – Gesundrian

Riff, blastbeat, værsåartig. Der er ikke så mange nuancer eller svinkeærinder på dette tredje album fra New Zealands Diocletian, blot lidt over en halv times direkte war metal, der går efter struben. Hist og her er der lige nogle korte pusterum med mere doom’ede indslag, men det er en stakket frist før det går løs igen. Det er alt i alt helt i orden, specielt når det leveres så godt som det gør her. Hvis man er til Revenge, Blasphemy og deslige, så er det bare med at få Diocletian med sig også.

403715Desecresy – Chasmic Transcendence

Et af de senere års bedste og mest interessante doom/død bands er finske Desecresy. I tillæg er de også ganske produktive og konsistente, med et nyt album klar hvert andet år siden 2010, uden på noget tidspunkt at gå på kompromis med kvaliteten. Chasmic Transcendence er som forgængerne en knusende tung affære fyldt med lækre riff og om muligt er det endda blevet lidt tungere og lidt mørkere siden sidste album. Denne gang er numrene lidt kortere og mere direkte, til gengæld er der flere af dem end på de foregående udgivelser. Anbefales varmt.

405335Mayhem – Esoteric Warfare

Mayhem er nok ikke verdens mest produktive band, men til gengæld får man hver gang noget nyt og spændende. Nogen gange bliver det så lidt for eksperimentelt til at være godt (Grand Declaration of War) eller en smule anonymt (Chimera), men med Esoteric Warfare får man så et album som rammer plet. Esoteric Warfare er vældig kold og klinisk i sit udtryk, hvilket passer ganske fint til albummets koncept. Jeg kan forstå hvis den sterile produktion og eksekvering ikke er for enhver smag (faktisk er det normalt ikke noget for mig), men lige her fungerer det bare synes jeg.

407357Doom:VS – Earthless

Funeral doom generelt er en svær balancegang mellem det på den ene side direkte kedelige og på den anden side ikke at gøre det tungt og monotont nok. Earthless er egentlig et udemærket album at give et lyt eller to og der er nogle lækre tunge passager her og der (specielt i nummeret White Coffins), men det er nok som helhed lige lidt for lyst og pænt til at jeg synes det er helt godt eller interessant nok til at jeg ville sætte det på når lysten til noget funeral doom melder sig. I tillæg så skal folk altså lære at råbevokal og sådan noget pinligt snakke-messe-fjolleri er frygteligt og ikke hører hjemme nogen steder.

Publisert under Metal, MusikkKommentarer (1)

Cremen af 2012

Cremen af 2012

Året nærmer sig enden og det betyder jo hundredevis af lister over hvad folk nu syntes var det bedste i året der gik. Så uden videre fanfare og med sædvanlig disclaimer om glemte og oversete ting, er her så mine navlebeskuelser af året der gik: Les mer.

Publisert under MusikkKommentarer (0)


Heng på

@musikkfilmbibl