Arkiv | Tagget med "Immolation"

70.000 Tons of Metal

70.000 Tons of Metal

Caribien, cruiseskib, palmer, piña coladas og… metal? Les mer.

Publisert under MusikkKommentarer (1)

Nyt metal part V

Nyt metal part V

… tror jeg det er.

Dead Congregation – Graves of the Archangels

Et af de bedste album fra 2008 er denne debut fra græske Dead Congregation og det der gav mig troen på at dødsmetallen for alvor var tilbage i bedre form end nogensinde. Knugende tungt, bombastisk og aggressivt, en fantastisk lyd og vokal, samt en række bundsolide kompositioner gør dette album til et af de første valg når der skal noget grundlæggende dødsmetal uden uvedkommende nonsens på afspilleren.

 

Funebre – Children of the Scorn

På det sidste er der blevet genudgivet en god bunke ellers svært tilgængeligt finsk dødsmetal af ældre dato. Deriblandt finder man de uforlignelige mestre i Demilich, Rippikoulus desværre alt for få demoer, og så denne, Funebres enlige album fra 1991 med de to demoer klistret på, Children of the Scorn. Jeg har vist før fablet om hvordan finner altså bare kan det der med metal og dette er absolut ingen undtagelse. Anbefales varmt.

 

Immolation – Majesty and Decay

Immolation er en af mine gamle favoritter og desto gladere bliver man når sådanne bliver ved med at udgive gode album gang på gang. Majesty and Decay fra 2010 vil jeg næsten sige er een af mine favoritter fra veteranerne og det er et album der bliver ved med at snige sig tilbage til min afspiller igen og igen.

 

Darkened Nocturn Slaughtercult – Saldorian Spell

Tyske Darkened Nocturn Slaughtercult har gennem fire selvudgivne albums oparbejdet sig til et af de efter min mening bedste sortmetalbands i nyere tid. De kan kunsten at blande gode og fængende kompositioner med sanseløs aggression så det aldrig bliver kedeligt og har en irriterende tendens til at blive hængende i hovedet lang tid efter. Dette er deres nyeste fuldlængde helt tilbage fra 2009, så mon ikke man tør håbe på at der snart er en ny på vej?

 

Leviathan – True Traitor, True Whore

Amerikansk sortmetal er efter min mening, med undtagelser selvfølgelig, en lidt halvkedelig affære. Een af disse undtagelser er Leviathan, som efter bagmanden Wrests genvordigheder sidste år har brugt det til at lave noget så ualmindeligt som et personligt black-album. Titlen på True Traitor, True Whore giver måske en idé om hans synspunkt på sagerne og det er en kaotisk, mørk og næsten ubehagelig oplevelse. På den gode måde forstås. Denne skulle nok egentlig have været med på min ‘bedst i 2011’-liste, men den glemte jeg altså.

Melechesh – The Epigenesis

Israelsk sortmetal er ikke ligefrem nogen metervare af en eller anden grund, men Melechesh har i årevis været en leverandør af netop dette derfra (ok, relokeret til Holland efter det første album, men alligevel). Der er en udpræget mellemøstlig lyd i deres musik, men heldigvis uden at forfalde til letkøbt brug af fløjter og strengeinstrumenter man aldrig har hørt om før og hvad diverse folk-black bands ellers finder på.

 

Nekromantheon – Rise, Vulcan spectre

Jeg har normalt et lidt lunkent forhold til thrash generelt, men det nye album fra Nekromantheon er simpelthen så godt at man ikke kan komme udenom det. 10. februar, Tribute, sammen med Aura Noir og Skeletonwitch, vær der.

 

 

Apropos bedste-i-2011-listen, er der nu også ankommet en del af dem jeg jublede over:

Oranssi Pazuzu – Kosmonument
Skeletonwitch – Forever Abomination
Blut Aus Nord – 777 Sect(s)
Blut Aus Nord – 777 The Desanctification
Shub Niggurath – A Deadly Call From the Stars
Vallenfyre – A Fragile King

/Jesper

Publisert under MusikkKommentarer (0)


Heng på

@musikkfilmbibl