Arkiv | Tagget med "metal"

70.000 Tons of Metal

70.000 Tons of Metal

Caribien, cruiseskib, palmer, piña coladas og… metal? Les mer.

Publisert under MusikkKommentarer (1)

Cremen af 2012

Cremen af 2012

Året nærmer sig enden og det betyder jo hundredevis af lister over hvad folk nu syntes var det bedste i året der gik. Så uden videre fanfare og med sædvanlig disclaimer om glemte og oversete ting, er her så mine navlebeskuelser af året der gik: Les mer.

Publisert under MusikkKommentarer (0)

Nyt metal part VIII

Nyt metal part VIII

Grave – Endless Procession of Souls

Siden jeg som ganske ung knøs ved et tilfælde købte Into the Grave (det var et fedt cover!) har jeg været stor fan af Grave og det glæder mig usigeligt at de her 20-ish år senere stadig holder ufortrødent på. Grave skuffer bestemt heller ikke denne gang, tværtimod lyder de i bedre form end nogensinde. Perfekt lyd, fængende riff og en spændvidde fra knusende aggression til slæbende tyngde er der ikke et sekund spildt på Endless Procession of Souls. Fik jeg nævnt at jeg er meget stor fan af Grave?

 

Evoken – Atra Mors

Indenfor den noget snævre funeral doom-genre er Evoken gamle sværvægtere og på Atra Mors viser de hvorfor. Albummet er som en tonstung blok af klaustrofobi og mørke og man fornemmer næsten at bandet med vilje har lagt de to instrumentale pausenumre ind imellem de rigtige for lige at give lytteren en chance for at trække vejret undervejs. Det er – som det meste funeral doom – nok ikke lige noget der tiltaler de fleste, men for dem der vil investere lidt i det er der virkelig noget at komme efter her.

 

Sinister – The Carnage Ending

Hollandske Sinister har været igennem nogle turbulente tider gennem årene. Deres første par albums kørte dem i stilling som et af de helt store dødsmetalbands, med deres Cross the Styx godt etableret som en klassiker. Desværre gav en efterfølgende uendelig række af udskiftninger i besætningen, vaklende kvalitet og et par år med en direkte elendig vokalist dem et ret dårligt ry. Med den originale hovedmand tilbage i front de sidste par år er der dog blevet rettet en del op på det og The Carnage Ending er ganske god som repræsentant for den midteuropæiske død.

 

Necrovation – S/T

Beskidt dødsmetal med en særegen vokal og en mørk produktion er hvad man finder på Necrovations selvtitulerede album. Det er tydeligvis plantet solidt i den svenske dødsmetaltradition, men lidt mere sludget påvirkning fra den ikke-pæne del af amerikanerdød som Autopsy og Incantation stikker sit hovede op hist og her. Med en række godt sammenskruede numre bliver det en ret god blanding.

 

Vesen – This Time It’s Personal

En-to-tre-blackthrash er hvad Vesen nu har lavet på fire albums og på dette deres nyeste er de lige så gode til det som altid. Det er umuligt at sidde stille med foden til og på en eller anden forunderlig måde er der i selv de vredeste numre en gennemtrængende fornemmelse af at der her spilles fordi bandet virkelig holder af det de laver. En perfekt isbryder ved større selskaber.

 

Hooded Menace – Effigies of Evil

Med en blanding af doom, død og stemning fra gamle horrorfilm er finske Hooded Menace pludselig gået fra relativ obskuritet til nogen der skrives om overalt med Effigies of Evil. Den pænere produktion som et skift til et større pladeselskab medfører, ved jeg ikke helt om jeg synes klæder skivens lyd, men gode numre og en fantastisk vokalist i Lasse Pyykkö er der ingen sjæleløs producer der kan tage fra dem.

 

Marduk – Serpent Sermon

De gamle helte i Marduk kan sørme endnu! Med Serpent Sermon leverer de deres bedste  album siden Mortuus overtog roret et par album tilbage og medbragte en del bagage fra sit eget projekt Funeral Mist. Her er det dog igen umiskendeligt Marduk man har med at gøre og de mere eksperimenterende elementer fungerer fint som krydderi. Med side-EP’en Iron Dawn som tilbehør er menuen komplet.

 

Nile – At the Gate of Sethu

Nile spiller helt vildt hurtigt og indviklet og har lange titler på deres numre. Sådan er det også på deres nyeste album, men alligevel er der noget der ikke er helt som det plejer at være. En overvægt af ren råbevokal stedet for growl og en lidt tynd lyd er desværre det mest fremtrædende når jeg lytter til skiven og selvom det sikkert slet ikke er nok til at være noget der afskrækker bandets fans ville jeg hellere finde de ældre skiver frem hvis jeg får lyst til at høre sange om krokodiller og mumier.

 

Cobolt 60 – The Grim Defiance

Ti år siden er det Kristiansand’ske Cobolt 60 sidst rørte på sig, men når man hører The Grim Defiance kan det sagtens tilgives. Blackthrash er jo blevet så frygteligt moderne, men sjældent er det udført så godt som her. Med en rigtig god afveksling mellem vægt på skiftevis den ene og den anden side af blandingen og en række overraskelser undervejs (jeg havde ikke lige set den rene vokal komme) kommer man aldrig til at kede sig.

 

Bombs of Hades – The Serpent’s Redemption

Debutalbummet Chambers of Abominations fra svenske Bombs of Hades var et kort, men hæsblæsende og fængende bekendtskab. Spørgsmålet var så om de med denne opfølger kunne leve op til det og svaret er et rungende ‘ja’. Beskidt punket dødsmetal med riffs der sætter sig fast i hovedet og irriterende synge-med-bare omkvæd har sjældent lydt så godt. Med titelnummeret og den afsluttende tredelte Scorched Earth viser de dog også at de sagtens kan håndtere længere stemningsfyldte numre til topkarakter.

 

Ud over disse har vi også fået en masse flere nye ting på metalhylderne:

Blut Aus Nord – 777: Cosmosophy

Nettlecarrier – S/T

Interment – Into the Crypts of Blasphemy

Evocation – Illusions of Grandeur

Enslaved – Riitiir

Fear Factory – The Industrialist

Indesinence – Noctambulism

Candlemass – Psalms for the Dead

Gojira – L’enfant Sauvage

Nachtmystium – Silencing Machine

Vintersorg – Orkan

Ribspreader – Kult of Pneumatic Killrod

Baroness – Yellow & Green

Ensiferum – Unsung Heroes

Morbus Chron – Sleepers in the Rift

Testament – The Dark Roots of Earth

Løb og lån!

/Jesper

– Ingen links i dette indlæg desværre, da der er knuder på søgefunktionen i bibliotekets database. Jeg håber at kunne lægge dem til snarest!

Publisert under MusikkKommentarer (0)

Nyt metal part VII

Nyt metal part VII

Det er vist efterhånden alt for lang tid siden jeg har fået kigget på hvad vi har fået af nyt metal på musikbiblioteket. Det må jeg hellere få gjort noget ved. Les mer.

Publisert under MusikkKommentarer (0)

Karmøygeddon mk I

Karmøygeddon mk I

Denne weekend bød på endnu en festival, nemlig den lidt nærmere Karmøygeddon i Haugesund. Jeg havde ikke været på den før, så vidste ikke hvad jeg skulle forvente af selve arrangementet, men uanset hvad kan jeg nu herefter sige at enhver positiv forventning ville være blevet indfriet til fulde. Les mer.

Publisert under MusikkKommentarer (0)

Sort påske i Oslo mk IV

Sort påske i Oslo mk IV

Igen påske, igen Inferno, igen den samme klagesang over at føle sig alt for gammel og udslidt bagefter (fyld bare på selv her, det er samme smøre som de andre indlæg om Inferno, nu bare med endnu et år mere i rygsækken). Les mer.

Publisert under Musikk, PåskeKommentarer (0)

Nyt metal part VI

Nyt metal part VI

Teitanblood – Seven Chalices

Spanien er nok ikke blandt det første man tænker på når nogen nævner dødsmetal, men med de gode bands der er begyndt at dukke op derfra burde man måske snart gøre det. Helt i front er Teitanblood, der på Seven Chalices fra 2009 giver os noget af det mest beskidte, kaotiske og primitive død/black man kan forestille sig. Og det er helt fantastisk genialt.

 

Craft – Void

Svenske Craft har i lidt over et årti støbt kompromisløs sortmetal uden nogen form for svinkeærinder og de fortsætter med det på deres nyeste album Void fra sidste år. Mon den skulle have været på listen over mine favoritalbums fra 2011? Det skulle den nok, for den er blevet spillet en hel del ihvertfald.

 

 

Obituary – The End Complete/World Demise

Et af de med god grund mest populære dødsmetalalbums nogensinde, her i en udgave sammen med efterfølgeren, den også ganske udemærkede World Demise. The End Complete er en klassiker, som man bare må høre hvis man har den mindste hang til dødsmetal, og John Tardys gurglen og skrigen er ligeså effektiv i dag som den var i 1992.

 

Swallow the Sun – Emerald Forest and the Blackbird

Swallow the Sun balancerer på en knivsæg med dette nye album, imellem deres kendetegnende melodiske doom/død og så den tiltagende (lidt for) rolige og alt for ren-vokal-inficerede følesuppe. Hvor sidstnævnte tidligere er blevet mest brugt som kontrast har det desværre vundet mere og mere indpas på de to sidste albums og denne gang er det lige ved at være dråben. Emerald Forest and the Blackbird er dog stadig en ret god skive og den vokser stadig med hvert gennemlyt, men jeg må indrømme at jeg gruer for fremtiden og hvilken vej det måtte gå med næste album.

Byfrost – Of Death

En-to-tre-blackthrash er der efterhånden blevet en hel del af og det sætter krav til udgivelserne om at skille sig ud og levere noget der ikke fås i metervare andetsteds. Byfrost kan det med lækre riffs, gode kompositioner der får foden til at vippe og selvom det måske er lige en tand for pænt produceret til at jeg synes det er perfekt, så er det helt sikkert i den bedste ende af skalaen.

 

Amorphis – The Beginning of Times

Finske Amorphis er endnu et af de gode bands, som blev tabt til ‘udvikling som kunstnere’ og efter to-tre gode albums i starten af 90’erne endte det med en lind strøm af ligegyldigt og anonymt pladderradiorock. De er stadig ikke noget nær fordums storhed, men af en eller anden grund har jeg fået sansen lidt for dette nye album, hvor der endda er en smule growl med igen og en snert af tidligere tiders tendens til at blive hængende i hovedet. Mon det er fordi deres gamle vokalist har taget over igen?

Endnu een af 2011’s bedste albums er nu også kommet, nemlig Disma – Towards the Megalith.

Derudover er der kommet en del andre nye ting at løbe på biblioteket og låne:

Illdisposed – There is light (but it’s not for me)
Gromth – The Immortal
Black Sun Aeon – Black Light Deliverance
God Seed – Live at Wacken
U.D.O. – Rev-Raptor
Goatwhore – Blood for the Master
Harm – Demonic Alliance
Negative Plane – Stained Glass Revelations

/Jesper

Publisert under MusikkKommentarer (0)

Nyt metal part V

Nyt metal part V

… tror jeg det er.

Dead Congregation – Graves of the Archangels

Et af de bedste album fra 2008 er denne debut fra græske Dead Congregation og det der gav mig troen på at dødsmetallen for alvor var tilbage i bedre form end nogensinde. Knugende tungt, bombastisk og aggressivt, en fantastisk lyd og vokal, samt en række bundsolide kompositioner gør dette album til et af de første valg når der skal noget grundlæggende dødsmetal uden uvedkommende nonsens på afspilleren.

 

Funebre – Children of the Scorn

På det sidste er der blevet genudgivet en god bunke ellers svært tilgængeligt finsk dødsmetal af ældre dato. Deriblandt finder man de uforlignelige mestre i Demilich, Rippikoulus desværre alt for få demoer, og så denne, Funebres enlige album fra 1991 med de to demoer klistret på, Children of the Scorn. Jeg har vist før fablet om hvordan finner altså bare kan det der med metal og dette er absolut ingen undtagelse. Anbefales varmt.

 

Immolation – Majesty and Decay

Immolation er en af mine gamle favoritter og desto gladere bliver man når sådanne bliver ved med at udgive gode album gang på gang. Majesty and Decay fra 2010 vil jeg næsten sige er een af mine favoritter fra veteranerne og det er et album der bliver ved med at snige sig tilbage til min afspiller igen og igen.

 

Darkened Nocturn Slaughtercult – Saldorian Spell

Tyske Darkened Nocturn Slaughtercult har gennem fire selvudgivne albums oparbejdet sig til et af de efter min mening bedste sortmetalbands i nyere tid. De kan kunsten at blande gode og fængende kompositioner med sanseløs aggression så det aldrig bliver kedeligt og har en irriterende tendens til at blive hængende i hovedet lang tid efter. Dette er deres nyeste fuldlængde helt tilbage fra 2009, så mon ikke man tør håbe på at der snart er en ny på vej?

 

Leviathan – True Traitor, True Whore

Amerikansk sortmetal er efter min mening, med undtagelser selvfølgelig, en lidt halvkedelig affære. Een af disse undtagelser er Leviathan, som efter bagmanden Wrests genvordigheder sidste år har brugt det til at lave noget så ualmindeligt som et personligt black-album. Titlen på True Traitor, True Whore giver måske en idé om hans synspunkt på sagerne og det er en kaotisk, mørk og næsten ubehagelig oplevelse. På den gode måde forstås. Denne skulle nok egentlig have været med på min ‘bedst i 2011’-liste, men den glemte jeg altså.

Melechesh – The Epigenesis

Israelsk sortmetal er ikke ligefrem nogen metervare af en eller anden grund, men Melechesh har i årevis været en leverandør af netop dette derfra (ok, relokeret til Holland efter det første album, men alligevel). Der er en udpræget mellemøstlig lyd i deres musik, men heldigvis uden at forfalde til letkøbt brug af fløjter og strengeinstrumenter man aldrig har hørt om før og hvad diverse folk-black bands ellers finder på.

 

Nekromantheon – Rise, Vulcan spectre

Jeg har normalt et lidt lunkent forhold til thrash generelt, men det nye album fra Nekromantheon er simpelthen så godt at man ikke kan komme udenom det. 10. februar, Tribute, sammen med Aura Noir og Skeletonwitch, vær der.

 

 

Apropos bedste-i-2011-listen, er der nu også ankommet en del af dem jeg jublede over:

Oranssi Pazuzu – Kosmonument
Skeletonwitch – Forever Abomination
Blut Aus Nord – 777 Sect(s)
Blut Aus Nord – 777 The Desanctification
Shub Niggurath – A Deadly Call From the Stars
Vallenfyre – A Fragile King

/Jesper

Publisert under MusikkKommentarer (0)

Heng på

@musikkfilmbibl