Arkiv | Tagget med "Nachtmystium"

Nyt metal part VIII

Nyt metal part VIII

Grave – Endless Procession of Souls

Siden jeg som ganske ung knøs ved et tilfælde købte Into the Grave (det var et fedt cover!) har jeg været stor fan af Grave og det glæder mig usigeligt at de her 20-ish år senere stadig holder ufortrødent på. Grave skuffer bestemt heller ikke denne gang, tværtimod lyder de i bedre form end nogensinde. Perfekt lyd, fængende riff og en spændvidde fra knusende aggression til slæbende tyngde er der ikke et sekund spildt på Endless Procession of Souls. Fik jeg nævnt at jeg er meget stor fan af Grave?

 

Evoken – Atra Mors

Indenfor den noget snævre funeral doom-genre er Evoken gamle sværvægtere og på Atra Mors viser de hvorfor. Albummet er som en tonstung blok af klaustrofobi og mørke og man fornemmer næsten at bandet med vilje har lagt de to instrumentale pausenumre ind imellem de rigtige for lige at give lytteren en chance for at trække vejret undervejs. Det er – som det meste funeral doom – nok ikke lige noget der tiltaler de fleste, men for dem der vil investere lidt i det er der virkelig noget at komme efter her.

 

Sinister – The Carnage Ending

Hollandske Sinister har været igennem nogle turbulente tider gennem årene. Deres første par albums kørte dem i stilling som et af de helt store dødsmetalbands, med deres Cross the Styx godt etableret som en klassiker. Desværre gav en efterfølgende uendelig række af udskiftninger i besætningen, vaklende kvalitet og et par år med en direkte elendig vokalist dem et ret dårligt ry. Med den originale hovedmand tilbage i front de sidste par år er der dog blevet rettet en del op på det og The Carnage Ending er ganske god som repræsentant for den midteuropæiske død.

 

Necrovation – S/T

Beskidt dødsmetal med en særegen vokal og en mørk produktion er hvad man finder på Necrovations selvtitulerede album. Det er tydeligvis plantet solidt i den svenske dødsmetaltradition, men lidt mere sludget påvirkning fra den ikke-pæne del af amerikanerdød som Autopsy og Incantation stikker sit hovede op hist og her. Med en række godt sammenskruede numre bliver det en ret god blanding.

 

Vesen – This Time It’s Personal

En-to-tre-blackthrash er hvad Vesen nu har lavet på fire albums og på dette deres nyeste er de lige så gode til det som altid. Det er umuligt at sidde stille med foden til og på en eller anden forunderlig måde er der i selv de vredeste numre en gennemtrængende fornemmelse af at der her spilles fordi bandet virkelig holder af det de laver. En perfekt isbryder ved større selskaber.

 

Hooded Menace – Effigies of Evil

Med en blanding af doom, død og stemning fra gamle horrorfilm er finske Hooded Menace pludselig gået fra relativ obskuritet til nogen der skrives om overalt med Effigies of Evil. Den pænere produktion som et skift til et større pladeselskab medfører, ved jeg ikke helt om jeg synes klæder skivens lyd, men gode numre og en fantastisk vokalist i Lasse Pyykkö er der ingen sjæleløs producer der kan tage fra dem.

 

Marduk – Serpent Sermon

De gamle helte i Marduk kan sørme endnu! Med Serpent Sermon leverer de deres bedste  album siden Mortuus overtog roret et par album tilbage og medbragte en del bagage fra sit eget projekt Funeral Mist. Her er det dog igen umiskendeligt Marduk man har med at gøre og de mere eksperimenterende elementer fungerer fint som krydderi. Med side-EP’en Iron Dawn som tilbehør er menuen komplet.

 

Nile – At the Gate of Sethu

Nile spiller helt vildt hurtigt og indviklet og har lange titler på deres numre. Sådan er det også på deres nyeste album, men alligevel er der noget der ikke er helt som det plejer at være. En overvægt af ren råbevokal stedet for growl og en lidt tynd lyd er desværre det mest fremtrædende når jeg lytter til skiven og selvom det sikkert slet ikke er nok til at være noget der afskrækker bandets fans ville jeg hellere finde de ældre skiver frem hvis jeg får lyst til at høre sange om krokodiller og mumier.

 

Cobolt 60 – The Grim Defiance

Ti år siden er det Kristiansand’ske Cobolt 60 sidst rørte på sig, men når man hører The Grim Defiance kan det sagtens tilgives. Blackthrash er jo blevet så frygteligt moderne, men sjældent er det udført så godt som her. Med en rigtig god afveksling mellem vægt på skiftevis den ene og den anden side af blandingen og en række overraskelser undervejs (jeg havde ikke lige set den rene vokal komme) kommer man aldrig til at kede sig.

 

Bombs of Hades – The Serpent’s Redemption

Debutalbummet Chambers of Abominations fra svenske Bombs of Hades var et kort, men hæsblæsende og fængende bekendtskab. Spørgsmålet var så om de med denne opfølger kunne leve op til det og svaret er et rungende ‘ja’. Beskidt punket dødsmetal med riffs der sætter sig fast i hovedet og irriterende synge-med-bare omkvæd har sjældent lydt så godt. Med titelnummeret og den afsluttende tredelte Scorched Earth viser de dog også at de sagtens kan håndtere længere stemningsfyldte numre til topkarakter.

 

Ud over disse har vi også fået en masse flere nye ting på metalhylderne:

Blut Aus Nord – 777: Cosmosophy

Nettlecarrier – S/T

Interment – Into the Crypts of Blasphemy

Evocation – Illusions of Grandeur

Enslaved – Riitiir

Fear Factory – The Industrialist

Indesinence – Noctambulism

Candlemass – Psalms for the Dead

Gojira – L’enfant Sauvage

Nachtmystium – Silencing Machine

Vintersorg – Orkan

Ribspreader – Kult of Pneumatic Killrod

Baroness – Yellow & Green

Ensiferum – Unsung Heroes

Morbus Chron – Sleepers in the Rift

Testament – The Dark Roots of Earth

Løb og lån!

/Jesper

– Ingen links i dette indlæg desværre, da der er knuder på søgefunktionen i bibliotekets database. Jeg håber at kunne lægge dem til snarest!

Publisert under MusikkKommentarer (0)

10 metalalbums mere du skal høre

10 metalalbums mere du skal høre

… for nu regner jeg med at min hærskare af trofaste læsere er kommet igennem de tyve første og blot venter i åndeløs spænding på at se hvad jeg næste gang vil diske op med.

Les mer.

Publisert under MusikkKommentarer (0)

Sort påske i Oslo mk II

Sort påske i Oslo mk II

Så er årets begivenhed, påsken med metal i Oslo, overstået og undertegnede kan godt mærke han ikke er sytten år længere. Men det var det hele værd!

Les mer.

Publisert under MusikkKommentarer (0)


Heng på

@musikkfilmbibl